Håndværkeruddannelsernes historie går tilbage til middelalderen.
Frem til 1800-tallets industrialisering foregik uddannelsen til håndværk gennem mesterlære og optagelse i laug. Med indførelse af lærlingeloven i 1889 kom erhvervsuddannelserne i stigende lovregulering.
I alle årene er det gået op og ned og mest ned med optagelse af lærlinge i uddannelse. I dag er det et meget skolastisk system mod tidligere hvor lærlingen blev ansat hos en mester og efter nogen tid kom på erhvervsskolen. Det betyder, at nutidens lærlinge er bedre forberedt til jobbet end tidligere, da de er forberedt fra erhvervsskolen. Men for mange elever er det svært at leve op til kravene, både adgangskravene og kravene i den efterfølgende undervisning.
Arbejdsmarkedets parter bestemmer, hvilket fagligt indhold uddannelserne skal have. Det er de faglige udvalg og hver enkelt uddannelse, der har deres eget fagligt udvalg. Det betyder, at uddannelserne altid er up to date. Et fantastisk holdbart system som ikke findes nogen andre steder. F.eks. er man i gang med kortlægning af fremtidige kompetencebehov på fem udvalgte erhvervsuddannelser i relation til den grønne omstilling. Men det betyder også, at de stigende krav til de boglige fag er steget gennem årene.’ Ekstra indsats nødvendig Men som nævnt er der problemer med at rekruttere nye unge til uddannelserne. Færre og færre unge søger ind på erhvervsuddannelserne, og der skal mange ekstraordinære indsatser til at vende udviklingen. Under aftalen om bedre og mere attraktive uddannelser som de fleste partier ”bakker” op om, er der peget på følgende problematikker:
◗ De unge, der skal vælge uddannelse, har svært ved at overskue erhvervsuddannelsessystemet og de muligheder, det giver.
◗ Manglende afklaring fra grundskolen er medvirkende til, at de fravælger erhvervsuddannelserne og tager en gymnasial uddannelse.
◗ Der er ubalance i systemet – i nogen uddannelser er der mangel på praktikpladser – og andre har mangel på lærlinge.
◗ Hver fjerde ung, der starter i uddannelse, mangler de basale færdigheder.
◗ De unge efterspørger et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø.
◗ Der er et stort frafald. Op til 50 pct.af de unge, der begynder på grundforløbet til de står med et svendebrev i hånden stopper. Hvis man kunne minimere frafaldet, var der lærlinge nok.
Endvidere har Metalindustriens uddannelser lavet en undersøgelse, der viser, at mange af de unge er utrygge og usikre, har dårligt selvværd og har svært ved at overskue fremtiden Det gælder især de lærlinge, som er påbegyndt uddannelsen på oplæringscentrene. Her kan uddannelsen være delt op i korte uddannelsesaftaler, og de ved ikke altid, hvor deres næste korte aftale skal begynde. Dette giver stress og usikkerhed. Flere praktiske fag Det sidste tiltag, som regeringen og undervisningsminister Mattias Tesfaye er kommet med, der også skal medvirke til flere elever i erhvervsuddannelserne, er, at de ældste elever i grundskolen skal have flere praktiske fag. D
et er en fantastisk ide, da det også giver dem bedre kompetencer i de almene fag. I mit tidligere virke har jeg været med til at klæde mange elever på til at klare beståelseskravene i dansk og matematik. Dette skete gennem praktiske håndværksfag, hvor de teoretiske fag også blev en del af de praktiske fag. F.eks. byg et legehus, læg en terrasse med et fald på to promille, lav en grillstarter osv.. Et næsten endeløst katalog kan der laves.
Og de unge får et produkt, som de kan tage med hjem til forældrene, så de også bliver involveret og få et positivt syn på erhvervsuddannelserne. Planen er, at man i de sidste dele af grundskolen skal have flere praktiske fag. Men hvorfor først i slutningen af grundskolen, hvorfor ikke fra starten af folkeskolen. Ærgerligt, at man på de fleste folkeskoler har nedlagt de fleste praktiske værksteder og ikke mindst den kultur, der var omkring værkstedsundervisningen. Jeg håber, at erhvervsskoler og grundskoler kan øge det gode samarbejde yderligere, så der kommer mange elever ud og ser og prøver de faglige miljøer på erhvervsskolerne og virksomhederne. Regeringen foreslår også juniormesterlære, hvor elever fra de ældste klasser kommer ud i en virksomhed. Derudover anbefales det, at alle elever kommer ud i erhvervspraktik.
Der skal være færre elever i klasserne, lærernes kompetencer skal styrkes osv.. 35 ændringsforslag Der er i alt 35 forslag til styrkelse af grundskolerne, som samtidig skal have flere muligheder til at agere i lokalsamfundet ud fra de behov, som den enkelte skoles elever har. Bl.a. får de enkelte skolers bestyrelser mere indflydelse, end de har i dag. Når man decentraliserer beslutningsprocessen kræver det også, at de nye beslutningstagere er klædt ordentligt på, så derfor skal skolebestyrelserne også have et kompetenceløft.
SMVaalborg ser mange muligheder i de mange tiltag, også fordi vores egne erfaringer med skolebesøg af lærlinge fra vores medlemsvirksomheder har været en kæmpe succes. Tidligere var der brobygningsforløb/vejledningsforløb, hvor alle elever i de sidste klasser i grundskolen, kom på en erhvervsskole min. en uge. Der blev efterfølgende lavet undersøgelse blandt eleverne efter de var startet på deres erhvervsuddannelse. På spørgsmålet om, hvorfor de havde valgt en erhvervsuddannelse, var langt de fleste svar, at de var blevet afklaret i brobygningsforløbene. Nu skal alle ideerne omsættes til handling, og vi må håbe på, at det kommer til at gå hurtigt så antallet af unge på erhvervsuddannelserne ikke falder igen. Søren V. Nielsen, bestyrelsesmedlem SMVaalborg og medlem af Ungestrategiens Ledergruppe – Aalborg Kommune.
