Der er gået over 175 omskiftelige år, siden Aalborg Haandværkerforening blev stiftet den 29. november 1848.

Laugstiden randt ud, Aalborg udviklede sig til en dynamisk industriby, og i dag lever både håndværk og industri side om side som aktive partnere i et stadigt mere dominerende servicesamfund. Lokale interesser skal i stigende grad anskues fra både nationale og internationale vinkler, og adgangen til global information er på vej til at blive hvermandseje.

Hele denne udvikling har Aalborg Haandværkerforening ikke blot tilpasset sig, men været en aktiv del af for gennem de 175 år til enhver tid at kunne leve op til medlemmernes krav.

Det første møde blev indkaldt for at Aalborgs håndværkere kunne tilslutte sig den landsdækkende protestbevægelse mod Rigsforsamlingens planer om at indføre næringsfrihed. I dag betragter vi en sådan frihed som et naturligt gode, men i 1848 var den et alvorligt indhug i håndværkerstandens århundreder gamle laugsprivilegier.

Mødet den 29. november 1848 i Den borgerlige Forenings dansesal på Dramatikken i Algade i Aalborg havde også en skjult dagsorden: at oprette en “læseforening” med nyttige bøger og tegninger – altså en forening, der bl.a. gennem oplysende foredrag kunne “fremkalde Sands for Aandens Forædling og Fremadstræben til et højere Standpunkt i det materielle Velvære”.

Typisk for den åbenhed, der altid har præget Aalborg, optog foreningen ikke blot mestre, men også svende og andre borgere, der kunne godkendes af generalforsamlingen. Derved udviklede Aalborg Haandværkerforening sig til også at være en borgerforening, som da den var størst for 50 år siden havde 4.600 medlemmer.

Væksten og bredden udviskede i nogen grad foreningens profil som håndværksfagenes markante talerør, og på generalforsamlingen i 1978 slog foreningens daværende formand, tømrermester Knud Toppenberg i bordet: “Enten skal en forening bestå som en selskabsforening eller også skal den virke efter sin formålsparagraf – være en erhvervspolitisk forening for håndværk og mindre industri”.

Det er en sådan forening, SMVaalborg – tidligere Aalborg Haandværkerforening er i dag. Der er stadig kulturelle arrangementer og festlige sammenkomster på programmet, men det centrale virke – og foreningens nutidige berettigelse – er den erhvervspolitiske indsats for håndværk og mindre industri.

Som medlem af SMVaalborg  kan optages:

• enhver borger – som  kulturmedlem
• enhver håndværker/industrivirksomhed
• håndværkerlaug og mesterforeninger

Aalborg Haandværkerforening har til formål overordnet at:

• omfatte alle i området virkende laug og foreninger med håndværksmæssig/industriel tilknytning eller karakter, og at fremme den tværfaglige forståelse og samarbejde.
• tale håndværkets og den mindre industris sag over for statslige, regionale og kommunale myndigheder, institutioner og organisationer i den hensigt at værne om de håndværkskulturelle værdier.
• at varetage den tværfaglige information ved gennemførelse af møder, foredrag, debatter og andre faglige og kulturelle aktiviteter
• at varetage og støtte medlemmers sociale og kulturelle aktiviteter
• at støtte den håndværksmæssige uddannelse og anerkende vel aflagte prøver
• at administrere foreningens legatmidler
• At synliggøre håndværket og at gøre dets indflydelse gældende er formål, som på det lange sigt kun har mening gennem en stadig rekruttering og uddannelse af nye generationer. Derfor ser foreningen det som et overordnet formål at medvirke til at motivere unge til at gå ind i håndværkerfagene og gennem de årlige legatuddelinger fra foreningens fond at belønne faglig dygtighed og opmuntre til fortsat uddannelse. Det er i forlængelse af disse bestræbelser, Aalborg Haandværkerforening ønsker kontante bidrag og donationer for at kunne belønne de dygtige unge endnu mere.

SMVaalborg betragter sig som en “paraply” over mesterforeninger og laug, et fælles, bredt forum, som på tværs af faglige organisationer har lokalpolitisk gennemslagskraft.

Siden 1988 har SMVaalborg – Aalborg Haandværkerforening haft til huse i Håndværkerhuset, en selvejende institution, som vi har fælles interesser med.

Der er et voksende behov for i samfundet at mødes på tværs af organisationer, formidle viden og ideer og at markere holdninger på steder, hvor de kan påvirke udviklingen. Ikke blot til gavn for den enkelte virksomhed eller forening, men til gavn for hele samfundet.