Nej –det tror vi ikke – men der kommer til at mangle 100.000 med erhvervsfaglige uddannelser.
Ingen tvivl om, at det nu 50 år gamle universitet i Aalborg, AAU, har betydet vækst udvikling og innovation i Nordjylland. AAU har skabt mange job i Nordjylland både på det offentlige og på det private arbejdsmarked.
Akademikerne fylder fortsat mere og mere i den offentlige sektor, og her er væksten af så at sige uproduktive jobs i den offentlige administration vokset helt vildt.
Det er sådan set flot, at vi i samfundet har råd til det. Med lad os nu tænke os om.
Måske er der nået en grænse for, hvornår mange der skal til at administrere vores fælles økonomi, love og ydelser. Grænsen for de administrative byrder, der er pålagt det produktive erhverv er i hvert fald nået. Der er et stadigt voksende antal regler – og bureaukratiet svulmer.
Desværre er der også en tendens til, at karriere-personer i det offentlige kan opnå avancementer på et uproduktiv grundlag. En chef i det offentlige system kan argumentere for at få løntillæg, hvis han eller hun skaber en større organisation under dig. Jo flere projekter og flere opgaver, man finder på, desto flere skal der ansættes. Og så stiger lønnen for ham eller hende i toppen. Det er vokseværk – uden mening for samfundsøkonomien – men selvfølgelig attraktivt for den enkelte ambitiøse akademiker.
Det er på tide at finde en bedre balance mellem de attraktive akademikerjob – og jobs som f.eks. pædagog eller tømrer. Kort sagt, hvis samfundet skriger på unge med en erhvervsfaglig uddannelse, så er der her ressourcerne, at skal sættes ind. Det er til gavn for samfundet – og for erhvervslivet og ikke mindst til gavn for dem, der tager en faglig uddannelse. Fordi de er ofte er sikret jobs i fremtiden som f.eks. sygeplejerske eller håndværker i byggebranchen.
Sundt at evaluere politikken
Så ind imellem er det derfor en god ide at stoppe op og kigge indad – f.eks. på universiteterne. Ingen offentlige uddannelsesinstitutioner skal vækste for enhver pris.
Der skal samtidig med disse eftertanker lyde et stort til lykke og stor ros til det nu 50 år gamle universitet i Aalborg. AAU har som nævnt skabt grundlaget for omstillingen af det nordjyske samfund – fra industrisamfund til teknologi- og vidensamfund. Der er en lang række kandidater fra AAU, der er efterspurgt i erhvervslivet og en god akademiker skaber ofte jobs til andre faggrupper i de private virksomheder, som de bliver ansat i.
Men AAU har haft volumensyge og kuren mod den syge, er politisk nu – de pålagte nedskæringer i antallet af studerende.
Måske skulle man samtidig at erhvervsskolerne og de faglige uddannelsesinstitutioner kommer til at fylde lidt mere i landskabet. De trænger til at få lidt mere positiv opmærksomhed og en bedre økonomi.
Man behøver jo ikke at skrive en Ph.d.-opgave for at få et godt job i det private erhvervsliv. Mulighederne for at skabe en god karriere eventuelt via et eget firma og se tingene vokse er notorisk større i den private sektor – end den er i den offentlige sektor. Det kræver dog lidt risikovillighed og skabertrang. Og det skal man politisk understøtte.
Samfundet kan jo ikke fungere og udvikler sig med mindre, at der er nogen, der i den private sektor udvikler, producerer og sælger varer. Det er også her, at pengene til at drive den offentlige sektor stammer fra – via skatter og afgifter.
Nogle af skattekronerne bør allokeres til de uddannelser, som vi i fællesskab mest har brug for fremover. Der bliver brug for alle med en erhvervsfaglig uddannelse.
For at skabe opmærksomhed på netop håndværksfagene har SMVaalborg igen i år afholdt en stor Legatfest, hvor kr.160.000 blev fordelt på en række legat-prismodtagere, der har gjort sig positivt bemærket som lærlinge eller som virksomheder. Det er vi stolte over at kunne gøre og vi ønsker prismodtagerne stort til lykke – og ønsker dem en god karriere i det private erhvervsliv.
