David Nielsen på 19 år er i lære som tømrer hos Pallisgaard A/S i Aalborg.

– Jeg er ude i det virkelige liv hver dag – og ikke på en skolebænk – det passer til mig. Jeg bruger min krop og lærer noget hver dag. Jeg kan ikke sidde stille.

Vi møder David på byggepladsen i Skørping, hvor den store arbejdsopgave lige nu er at sætte gipsplader op i et nyt boligbyggeri.

– Jeg synes, det er dejligt. Jeg klager ikke og synes, at det er hyggeligt at komme op om morgenen og gøre det, vi skal, og der er god stemning her på pladsen. Sådan er det – i det store hele. Vi lærlinge bliver behandlet ordentligt. Det synes jeg.

– Jeg har altid gerne villet arbejde praktisk med noget – alt det teoretiske er ikke mig, så det var naturligt for mig at gå i gang med tømrerfaget. Der er mange forskellige arbejdsopgaver – her kan jeg f.eks. fuge, sætte gipsplader op eller lave en skillevæg.

Jokes er i orden

David er meget bevidst om, at tonen og arbejdsmiljøet skal være i orden, så det irriterer ham lidt, at hele branchen bliver berørt af, at nogle har haft dårlige oplevelser på deres læreplads, og at det er blevet opblæst i pressen.

– Svendene kommer jo selvfølgelig med gode råd til, hvordan man kan gøre det, og du skal lige gøre det der om. Men det er jo bare sådan en prioritering af opgaver og en læringsproces.

Og vi kan også godt komme med jokes en gang imellem og pisse hinanden af og tage fis på hinanden og sådan noget. Og det kan man godt.

David står lige på spring til at flytte hjemmefra, og sammen med sin kæreste søger de lejlighed i Aalborg. Det at være i lære har modnet ham til at kunne sige fra, hvis der har været en konflikt med nogen.

Han har selv en enkelt gang påpeget en episode, hvor han fik lidt skæld ud, men som han siger:

– Ind ad det ene øre og ud ad det andet. Det ville jeg ikke finde mig i. Alle kan gøre fejl.

Men det er jo ligesom, hvis man nu spiller i en fodboldklub, og man ikke kan lide at være der, så skal man skifte til en anden, hvis ikke miljøet er ordentligt, og man ikke passer ind, eller klubben ikke duer. Der er regler også i andre fag, som parterne skal rette sig efter.

Nogle er stoppet

– Jeg kender også nogle lærlinge, som ikke længere er her i firmaet, selvom jeg synes, at vi har det fint. Der kan selvfølgelig godt være en svend, som burde ændre tonen en smule, men jeg finder mig ikke i, at han hidser sig op for at markere sig.

Men måske er vi kommet bagefter med arbejdet, og det stresser ham.

Men David er kommet videre, og han siger:

– For mig er det 10 gange federe at få et svendebrev end at blive student – for vi kommer jo til at mangle håndværkere. Det er til fordel for mig.

Eksemplerne på, at nogle oplever dårlige ting på deres læreplads, skal ikke holde nogen væk, mener David:

– Der er fejl på begge sider, men mange unge kommer med nogle urealistiske forventninger til, hvordan det er at være på en arbejdsplads, hvor der skal leveres et godt stykke arbejde til kunden.

Man skal som lærling høre efter, hvad svendene siger og beder en om. Der er regler på arbejdspladsen. Der er konsekvenser for visse handlinger. Fælles ansvar for produktet og miljøet.

Stolt over valg af uddannelse

– Der er jo en forventning om, at jeg møder op og passer mit arbejde og gør det, der er blevet planlagt. Jeg står ikke med hænderne i lommen på pladsen – det har jeg lært hjemmefra.

David mener, at det er en uddannelse at blive håndværker – men han mener, at de steder, hvor man råber og skriger ad de unge, der skal man ikke have lærlinge ind.

– Jeg er stolt af at være håndværker, og det skal dårlige historier ikke ændre på.

Selv ser David sig i faget i mange år – og måske som selvstændig en gang.