Interview med Anja Grønhøj, LUU lærepladskonsulent.

Håndværkerbranchen har jo altid været kontant, og man kalder en skovl for en skovl, og der bliver også sagt mange ”sjove” ting.

– Det er altså bare ikke ”sjovt” for lærlingene, og det skaber utryghed, fordi styrkeforholdet mellem mester og lærling er skævt. Grænseoverskridende adfærd er også fuldstændigt uacceptabelt, mener Anja Grønhøj, der er lærepladskonsulent for byggefagene på Techcollege.

Hun uddyber situationen for lærlingene og lærepladserne:

– Det sidste halvandet års tid har vi arbejdet rigtig meget med, at når virksomheder tager en lærling ind, at så anbefaler vi dem at lave en ordentlig forventningsafstemning. De skal sætte sig ned med lærlingen, og så skal de fortælle dem, hvad det er, vi forventer af jer, hvad er det, vi gerne vil have, I gør, og hvorfor skal I gøre det.

Og så skal man også fortælle, når alt det her det kører, hvad er det så, du får ud af det. Det har de unge mennesker faktisk brug for. De har brug for, at man lige bruger den der lille halve time på f.eks. at fortælle: Hvis du er syg, så skal du gøre sådan her.

Begge parter bør tage ansvar for tingene, mener Anja Grønhøj:

– Du skal have styr på de her ting, og det er det her værktøj, du kommer til at bruge, og hvad er det for noget arbejde, du skal arbejde med? Og også, hvis du har lavet noget, der er knap så godt, så får du det at vide – gerne med det samme.

Nu skal du ud til et lønnet arbejde, du skal forvente, at der er nogle ting, du skal overholde, eller også vil det have en konsekvens. Du bliver nødt til at gøre noget, det er ikke nok, at du er til stede. Du kan forvente, at du bliver træt i muskler og træt i kroppen, og hele det her med, at man kommer lidt til at køre i, at man arbejder og spiser og sover. Og så når man er fortrolig med det i et stykke tid, så bliver det nemmere.

– Og så er der mestersiden, hvor vi egentlig anbefaler ham, at han lige skal sætte sig ned og snakke med lærlingen for at lave den her forventningsafstemning. Fordi byggebranchen og tømrerbranchen bare er så hurtige til at sige mandag morgen: Vi skal afsted med firmabilen, vi har en kunde, vi skal ud til.

Så bliver det måske bare den her fem-ti minutters snak i bilen. Og den bliver ikke lige så afgørende, som hvis man lige sætter sig ned og har øjenkontakt og faktisk laver en aftale om: Det er det her, der kommer til at ske. Det er det her, du kan forvente. Så virker det meget bedre.

Så undgår man måske også den konflikt, som kan opstå, når en kommer til at skælde en anden ud, fordi man enten ikke har gjort noget, eller gjort det forkert, eller ikke har forstået tingene:

– Der kan i hvert fald hurtigt komme nogle misforståelser, hvis man ikke har afklaret nogle ting inden, og også fået synliggjort, hvorfor det er vigtigt, at man gør tingene på en bestemt måde. Og så skal de unge også have ros, når de laver noget godt.

Er det i orden, at nogen ifølge DR’s udsendelser er blevet kaldt lortelærling eller alt muligt andet på arbejdspladsen:

– Nej, men det er det overhovedet ikke. Og det er synd for branchens omdømme, for der er jo rigtigt mange, der er glade for deres uddannelse, og faktisk klarer de fleste sig rigtigt fint og igennem de fire år lærer de hos de rette arbejdsgivere at udvikle sig til noget, som vi alle sammen kan være stolte af.

– Det er synd, hvis alle arbejdsgivere i byggeriet føler, at de har fået et drag over nakken. Vi slås jo lige nu rigtigt meget med, at der ikke er nok lærepladser, og mange ender i skoleoplæring.

Det er det der med at komme ud til virksomhederne, der er allerbedst. De unge har bare bedst af at komme væk fra skolens meget trygge rammer og så komme ud og blive skubbet og formet derude i branchen, hvor de bliver udfordret på nogle ting. Men de skal mødes med respekt på arbejdspladsen – i trygge rammer.

Anja arbejder specielt på, at de unge med udfordringer også kan få en læreplads. Men med nedgang i branchen går det lidt sværere at få plads til dem. Men afslutter Anja:

– Der er gode muligheder for, hvis man vil hjælpe et ungt menneske, der har en diagnose eller andet, så har vi en model for, hvordan det kan lykkes. Vi kan næsten altid finde en løsning.

Og generelt kan man sige, at hvis der er flere virksomheder – også små – der kunne godkendes til at tage en lærling i en periode, næsten lige meget hvor lang den er, så vil det også afhjælpe situationen rigtigt meget.

Så kan vi i fællesskab hjælpe hinanden til, at flere får en succes.

– På ingen måde kan vi jo leve med, at branchen får et dårligt image i medierne, når vi er enige om, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden.