Kære alle – først og fremmest:

Et stort og hjerteligt til lykke til jer, som i dag modtager legater gennem SMVaalborg.

Hvor er I bare seje – og en kæmpe inspiration for os alle.

I er håbet for den håndværksmæssige fremtid. I er gnisten, der kan tænde ilden hos andre.

Man får ikke sådan en pris ved at holde sig tilbage.
Man får ikke et legat for at gøre det middelmådige, eller for at glide lige akkurat igennem.

Man får det for at ville noget.

For at gøre sig umage.
For at møde op på de grå dage – og stadig yde sit bedste.
For at have hjertet med, hænderne med og hovedet med.

Og jeg ved godt, hvad det kræver.
For jeg stod selv her – præcis som jer – d. 8. maj 2001, og fik overrakt den samme pris.
Jeg husker stoltheden.

Indeni. I kroppen. I hjertet.

Stoltheden over mig selv, mit fag, og stoltheden fra dem, der stod ved min side.
Jeg håber, I mærker det samme i dag.

Jeg fik også et pengebeløb dengang – 1500 kroner.
Og jeg kan huske, jeg brugte dem på min første mobiltelefon.
Men det er ikke pengene, jeg husker bedst. Det er følelsen.

Af at være blevet set. Værdsat. Anerkendt.

Jeg blev uddannet maler – fordi jeg brændte for faget, og drømte om at blive faglærer på en teknisk skole, så jeg kunne lærer alt det fra mig, som jeg selv havde lært.
Igennem min læretid lagde jeg mit hjerte i det. Jeg viste min flid. Og den blev bemærket.

Mit svendebrev ligger stadig i skuffen, og blev aldrig vist frem igen, – men det gør legatet ikke.

Legatet hænger fremme på mit kontor den dag i dag.

For det betyder noget.
Det minder mig om, at det betaler sig at gøre sig umage.
At man godt må være stolt af det, man har skabt.

Og det har I også gjort.
I har ikke bare lært et fag – I har gjort det til jeres.
Og når man mestrer sit håndværk, sætter man aftryk.
Så tydelige og smukke, at andre stopper op og lægger mærke til det.
Og tænker: “Det dér… dét vil jeg også kunne.”

Det er dét, vi skal med vores faglighed:
Sætte spor. Skabe noget, der holder. Inspirere andre.

Så gå ud i verden med jeres værktøj – og med kærligheden til jeres fag.
For jeres hænder kan forme, forbedre og forandre.
Og hvis I bliver ved med at lægge flid, faglig stolthed og personlighed i det, I laver –
så lover jeg jer:
Det bliver bemærket.

Endnu engang – stort til lykke.
Jeg glæder mig til at se, hvad I skaber derude.

Anja Grønhøj