På en stige står Aksel Wiig og lytter til musik, mens han arbejder med at isolere loftet i lokalet, der er under ombygning. Der er gang i værktøjet, selvom netop dette arbejde ikke er det mest attraktive – hverken for en lærling eller en svend.

Der er en god stemning i lokalet – og journalisten bliver mødt med en frisk bemærkning om – hvem skal betale min tid, når jeg skal snakke med dig ..

– Lige netop det her arbejde er ikke det mest spændende, men det skal jo gøres og nogen skal jo udføre opgaven, fortæller Aksel, der er i lære som tømrer hos Pallisgaard i Aalborg.

– Vi har jo et fælles ansvar for at arbejdet bliver udført til tiden og til kundens tilfredshed, forklarer han.

– Vi møder op kl. 7 og ønsker hinanden godmorgen og får lige afstemt forventningerne for, hvad vi skal nå i løbet af dagen, og får spurgt ind til hinanden. Der er som oftest god stemning.

Specielt her ved Pallisgaard ved vi alle sammen, at vi performer bedst, hvis vi har det godt. Så derfor udviser vi også en interesse for det personlige, og det tager vi med over i det faglige arbejde.

Her er ingen ubehageligheder at spore. Nej, det hører sig ikke til, og slet ikke når man går blandt andre voksne mennesker, mener Aksel.

En hård tone kan eskalere

Han er bekendt med, at DR har bragt udsendelser på tv og radio om dårlige forhold for nogle lærlinge, men det eneste som han har mærket som værende specielt i forhold til andre arbejdsmiljøer er:

– De ord, man bruger, ikke altid er sammenlignet med dem, man møder i et kontormiljø. Så der er måske lidt mere farverigt sprog, men der er som oftest et smil bagved, og der kan være en drilsk men ikke nedladende og krænkende tone. Det gælder om lige at finde ud af, hvordan miljøet er.

– Hvis det eskalerer, er det nok nærmere fordi der kan være et miljø blandt drenge – hvis den ene siger noget på 10 %, så siger den anden noget på 15 % mere, og så er der måske ikke nogen, der får sagt stop før, at det har været for meget.

Aksel Wiig er som 25-årig en atypisk lærling. Især fordi han er bachelor i kommunikation fra Aalborg Universitet, og han nåede at få et job inden for sit område, men:

– Jeg forsøgte meget med noget arbejde, der gav mening med min uddannelse. Men jeg kunne simpelthen ikke få det til at fungere på en computer. Jeg skulle lave noget fysisk. Og jeg havde jo altid brugt min fritid og mine penge på værktøj. Så mens nogen først bliver fagligt uddannet og derefter tager en akademisk uddannelse, så er jeg gået den anden vej – der var noget, der trak i mig.

Måske ikke altid fast arbejde

Nu har Aksel det fint som lærling, og han ser en lovende fremtid i sit fag.

– Selvom man må i branchen regne med at komme til at job-shoppe uden at få 25-års jubilæum det samme sted.

Det kræver måske en speciel psyke. Men hvis man har gåpåmod og lyst til at udfordre sig selv, så skal man bare gå i gang med en faglig uddannelse.

Aksel er meget bevidst om, at hans egen alder spiller en positiv rolle i forhold til at begå sig på en arbejdsplads med forskellige typer af mennesker.

– Jeg tror, at der er nogle unge, der får et chok, når virkeligheden rammer dem på en arbejdsplads. Der er ingen forældre, der kridter banen op. På arbejdspladsen er der andre, der er afhængige af, at vi præsterer i fællesskab og ikke tjekker sociale medier på telefonen hvert kvarter.

Og der kan være en mester, der påpeger, at det skal gå lidt hurtigere eller bemærker de fejl, man har lavet – altså noget der skal laves om, før kunden bliver tilfreds.

Lær dig selv at kende

– Det kan for nogen være nødvendigt at have formet sin egen personlighed, inden de går i gang med en faglig uddannelse. Her møder man jo andre individualister og typer.

Så jeg vil anbefale andre, at de bruger deres ungdom på at være unge og fjollede på en skole, før de forsøger at gøre sig attraktive på en arbejdsplads. Jeg var ikke selv klar til at være håndværker som 16-17-årig.

– På en arbejdsplads har man brug for dig, og der er endda nogen, der betaler din løn, når du er her. Det handler om forventningsafstemning. Men vi er nok en generation, der stiller højere krav til, hvad vi vil være med til – vi er ikke mødt på arbejde for at få skæld ud eller blive truet – og det skal ingen unge finde sig i.

Hos Pallisgaard mødes lærlinge nogle gange om året med en tillidsmand for at få eventuelle uenigheder og konflikter diskuteret – og løst.

– Og der bliver fulgt op på lærlinges oplevelser på arbejdspladsen. Det er vigtigt og givende – også for virksomheden.

En tilfreds og godt oplært lærling bliver en god svend – det er jo en investering i fremtiden, som virksomheden foretager, når de ansætter lærlinge.

– Der er plads til alle typer og personligheder i faget, så det er noget ærgerligt med de negative historier, som aktuelt præsenteres i medierne.

Aksel vil nemlig gerne markedsføre sit fag:

– Det er en kæmpe tilfredsstillelse at se på et færdigt arbejde – at kunne klappe sig selv på ryggen og sige godt arbejde – men endnu bedre at få ros for sit arbejde af en af svendene.

Spil dig god og spil på holdet – også selvom du bliver udfordret. Men sig også fra, når stemningen bliver dårlig. Vi udvikler os kun, hvis der er et trygt arbejdsmiljø.